SengekantenGuide til søvn, senge og soveværelset

Dyner og puder: fyld, varme og den rigtige højde

Sådan vælger du dyne og hovedpude: dun, fjer, uld og syntetisk fyld, varmegrader, kassetter, mærkninger og pudehøjde efter sovestilling.

Dynen bestemmer temperaturen under dig

Mange, der sover uroligt, sover i virkeligheden for varmt. Kroppens temperatur falder en smule i løbet af natten, og hvis dynen holder for meget på varmen, sparker vi den af, vågner kolde, trækker den på igen – og sådan fortsætter natten. En dyne, der passer til dig og årstiden, er derfor en af de mest effektive og billigste forbedringer af søvnen.

Fyld: fire hovedtyper

Dun og fjer

Dun er de fine, luftige fnug fra gæs og ænders underside. Fjer har en fast fjerstilk og er tungere. Jo højere andel dun, desto lettere og mere luftig bliver dynen ved samme varme. Dun er god til at transportere fugt væk fra kroppen og holder længe, hvis den passes ordentligt.

Ved køb kan du se efter mærkninger, der stiller krav til dyrevelfærd i fremstillingen af dun, fx Downpass eller Responsible Down Standard. Mærkningerne er ikke en garanti for alt, men de viser, at producenten er kontrolleret af en tredjepart.

Syntetisk fyld

Syntetiske dyner er typisk fyldt med polyesterfibre. De er billigere, kan ofte vaskes ved høje temperaturer og er et godt valg for personer, der ikke tåler dun, eller til børneværelser og gæstesenge. De er generelt lidt dårligere til at lede fugt væk end dun og uld.

Uld

Uld regulerer temperatur og fugt godt og føles ofte mindre "hed" end dun. Til gengæld er en uldyne tungere og mere krævende at vaske – mange skal kun luftes eller vaskes på særligt program.

Andre naturfibre

Der findes også dyner med fx silke, bomuld eller plantefibre. De er ofte lette og kølige og kan passe til sommer eller til personer, der sveder meget.

Varmegrader

Dyner sælges typisk i nogle få varmeklasser, fx sommer, helårs, vinter og ekstra varm. Betegnelserne er ikke standardiserede på tværs af producenter, så sammenlign inden for samme serie og læs beskrivelsen.

Nogle producenter sælger "4-årstidersdyner", hvor en tynd og en mellemtyk dyne kan knappes sammen. Det giver fleksibilitet, men to løse dyner er lige så godt for mange.

Sover I to med meget forskellig varmeopfattelse, så brug to separate dyner frem for én dobbeltdyne.

Konstruktion: kassetter og quiltning

Mærkninger, der er værd at kende

Mærkninger siger noget om kemi, miljø og dyrevelfærd – ikke om komfort. Du skal stadig selv vurdere varme og vægt.

Hovedpuden: højden er vigtigst

Pudens opgave er at udfylde rummet mellem hoved og madras, så nakken ligger i forlængelse af rygsøjlen. Den rigtige højde afhænger især af, hvordan du sover:

Sovestilling Typisk pudebehov
Sideligger Højere og fastere pude, der udfylder rummet ved skulderen
Rygligger Mellemhøj pude, der støtter nakken uden at skubbe hovedet frem
Maveligger Lav og blød pude – eller næsten ingen

Bredde på skuldrene og madrassens fasthed spiller også ind. En blød madras, hvor skulderen synker ned, kræver en lavere pude end en fast.

Fyld i puder

Dun- og fjerpuder kan formes og rystes op. Syntetiske puder er lette at vaske. Skumpuder – også formstøbte ergonomiske puder – holder formen og passer nogle med nakkegener, men andre synes, de føles faste og varme. Der er ikke én type, der er bedst for alle.

Pleje og levetid

Dyner og puder samler fugt, hudceller og støv over tid. Luft dynen jævnligt, og brug altid betræk. Hvor ofte og ved hvilken temperatur dyne og pude kan vaskes, afhænger af fyldet – se vores artikel om vask af dyne og hovedpude. Er du allergisk over for husstøvmider, kan du læse mere i artiklen om husstøvmider i soveværelset.

En pude, der ikke længere retter sig ud, når du ryster den, eller som er blevet flad og klumpet, har gjort sin pligt. Dyner holder typisk længere, især dyner med dun af god kvalitet.

Videre herfra

Når dynen og puden passer, er resten et spørgsmål om rummet. Læs om temperatur, lys og luft på siden om soveværelset, eller gå tilbage til senge og madrasser.