Står du over for at skulle købe ny seng, møder du hurtigt en håndfuld betegnelser, der bliver brugt lidt forskelligt fra butik til butik. Her er en nøgtern gennemgang af de fire mest almindelige sengetyper i danske hjem – hvordan de er bygget op, og hvad de passer til.
Kontinentalseng
Kontinentalsengen er den klassiske skandinaviske seng og består typisk af tre lag:
- Underdel – en fjedrende kasse, ofte med pocketfjedre, der står på ben.
- Madras – endnu et lag fjedre eller skum ovenpå underdelen.
- Topmadras – et blødere komfortlag øverst.
Fordi fjedringen sker i to lag, giver kontinentalsengen en god, elastisk støtte, og den kan bygges med forskellig fasthed i hver side af en dobbeltseng.
Fordele: Høj komfort, god støtte, høj sengehøjde, som gør det let at komme op og i seng. Mange kombinationer af fasthed.
Ulemper: Tung og stor, hvilket gør den besværlig at flytte. Ofte det dyreste valg i en given kvalitetsklasse. Sengen fylder visuelt meget i et lille rum.
Passer til: Dig, der vil have en seng til mange år og prioriterer komfort og en høj sengehøjde.
Boxmadras
En boxmadras er en enklere konstruktion: en madras med indbygget fjedring, der ligger på en kasse eller et stel med ben. Navnet bruges lidt forskelligt, og nogle boxmadrasser minder meget om en forenklet kontinentalseng med kun ét fjedrende lag.
Fordele: Lavere pris, lettere at flytte og samle. Kan fint kombineres med en topmadras.
Ulemper: Typisk mindre fjedring og støtte end en kontinentalseng. Kvaliteten varierer meget.
Passer til: Gæsteværelset, unges værelser, første bolig eller som en midlertidig løsning.
Sengeramme med bund
Her køber du rammen – i træ, metal eller polstret – for sig og lægger en madras ovenpå en bund. Bunden kan være:
- Lamelbund – buede træribber, der giver en vis fjedring. Nogle kan justeres i fasthed ved hoften.
- Fast bund – en plade, der giver en meget fast base. Kræver en madras med god egen fjedring og ventilation.
Fordele: Stor frihed i design og pris. Du kan skifte madras uden at skifte seng. Mange rammer har opbevaring under sengen.
Ulemper: Komforten afhænger helt af madrassen. En billig madras på en flot ramme giver stadig en billig liggeoplevelse. Lav sengehøjde kan være besværlig for nogle.
Passer til: Dig, der lægger vægt på udseendet, eller som vil kunne skifte madras løbende.
Elevationsseng
En elevationsseng har en bund, hvor hovedende og fodende kan hæves – oftest med en elektrisk motor og en fjernbetjening. Den kan bruges med en tilpasset madras og topmadras og fås ofte som to enkeltsenge, der står sammen, så I kan indstille hver side.
Fordele: Behagelig til læsning eller tv i sengen. Nogle med ryggener, sure opstød, hævede ben eller vejrtrækningsbesvær har gavn af at kunne hæve hoved- eller fodende. Praktisk ved sygdom eller nedsat mobilitet.
Ulemper: Højere pris, motorer og mekanik, der kan gå i stykker, og madrasser, der skal kunne bøje. Fylder ofte mere i højden.
Passer til: Dig, der bruger sengen til andet end at sove, eller som har et konkret behov for at hæve hoved eller ben. Har du et medicinsk behov, så tal med din læge eller ergoterapeut, før du køber.
Andre typer
- Vandseng – en madras fyldt med vand og ofte opvarmet. Findes stadig, men er blevet sjældnere.
- Futon og gulvmadras – enkel løsning, der kræver god udluftning, fordi madrassen ligger tæt på gulvet.
- Køjeseng og højseng – pladsbesparende til børneværelser. Følg alderskravene til den øverste køje.
Uanset type: madrassen er det vigtigste
Den sengetype, du vælger, er rammen. Det er fjedring, madras og topmadras, der afgør, om du sover godt. Læs mere om fasthed, zoner, materialer og prøveliggning på siden om senge og madrasser.
Spørgsmål til butikken
- Hvad består de enkelte lag af – og kan de udskiftes hver for sig?
- Kan vi få forskellig fasthed i hver side?
- Er madrassen tosidet, eller skal den kun drejes?
- Hvor lang er prøveperioden, og hvad koster en eventuel ombytning?
- Hvad dækker garantien – og hvad gør den ikke?
Når sengen er hjemme, kan du læse om, hvordan du passer på den, i artiklen sådan vedligeholder du madrassen.