I år skifter Danmark til vintertid natten til søndag den 25. oktober. Klokken 03.00 stilles uret tilbage til 02.00, og de fleste får dermed en time ekstra i sengen. Det lyder som ren gevinst – men for nogle betyder skiftet et par dage med forskudt rytme, og for mange markerer det starten på de måneder, hvor mørket for alvor sætter ind.
Hvorfor skifter vi tid?
I EU skifter man til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid – det vi i daglig tale kalder vintertid – den sidste søndag i oktober. Der har i flere år været diskussioner om at afskaffe tidsskiftet, men indtil videre fortsætter ordningen. Vil du vide mere om historien, har Wikipedia en artikel om sommertid.
Hvad sker der med kroppen?
Døgnrytmen indstilles hver dag af lys, måltider og aktivitet. Når uret pludselig flytter sig en time, går der et par dage, før det indre ur følger med. Skiftet til vintertid er for de fleste lettere end skiftet til sommertid om foråret, fordi det er nemmere for kroppen at gå lidt senere i seng end tidligere.
Alligevel kan du opleve:
- at du vågner en time for tidligt de første morgener,
- at du bliver søvnig tidligere om aftenen,
- at sultfølelsen og måltiderne føles forskudte.
Børn og især småbørn mærker det ofte mest, fordi deres rytme er meget fast. Et barn, der plejer at vågne kl. 6, vågner måske nu kl. 5.
Sådan gør du omstillingen nemmere
For voksne
- Få dagslys om morgenen. Lys tidligt på dagen hjælper døgnrytmen med at falde på plads.
- Hold fast i tidspunktet for at stå op efter den nye tid – også selvom du vågner tidligt.
- Undgå at "bruge" den ekstra time på at gå senere i seng lørdag og sove længe søndag. Det forlænger omstillingen.
- Hold måltiderne på de nye tidspunkter fra søndag.
For børn
Mange forældre forskyder barnets sengetid gradvist over nogle dage op til skiftet, fx et kvarter senere ad gangen. Har du ikke nået det, kan du gøre det efter skiftet i stedet: Læg barnet lidt senere i seng end den nye tid i nogle dage, og flyt tilbage mod den normale sengetid. Mørklægningsgardiner kan hjælpe, hvis barnet vågner af lyset tidligt om morgenen.
De mørke måneder
Selve tidsskiftet er hurtigt overstået. Det, der påvirker flest, er de korte dage. I december er der kun omkring syv timers dagslys i Danmark, og mange går både til og fra arbejde i mørke.
Mange oplever, at de bliver mere trætte, sover længere og får mindre energi i vintermånederne. For nogle bliver det til egentlig vinterdepression. Det kan hjælpe at:
- komme ud i dagslyset midt på dagen, fx en gåtur i frokostpausen,
- holde en fast døgnrytme, også i weekenden og i juleferien,
- sørge for godt lys indendørs om morgenen,
- være fysisk aktiv.
Nogle bruger lysterapi med en særlig lampe om morgenen. Har du tegn på vinterdepression – vedvarende nedtrykthed, manglende lyst og energi gennem flere uger – så tal med din læge om behandlingsmuligheder.
Soveværelset om vinteren
Med koldere vejr bliver det også vigtigere at holde øje med temperatur og fugt i soveværelset. Kolde rum med meget fugt giver gode betingelser for skimmel og husstøvmider. Læs mere i artiklen om den rigtige temperatur i soveværelset og om husstøvmider i soveværelset. Det er også tid til at finde vinterdynen frem – se dyner og puder.
Kort fortalt
- Uret stilles en time tilbage natten til den sidste søndag i oktober.
- Morgenlys og et fast tidspunkt for at stå op gør omstillingen hurtigere.
- Børn kan have gavn af en gradvis omstilling.
- Dagslys midt på dagen hjælper gennem de mørke måneder.
Læs mere om døgnrytmen på siden om søvn.