Spørg ti mennesker, hvor varmt soveværelset skal være, og du får ti svar. Nogle sover med vinduet på vid gab hele vinteren, andre fryser, så snart termometret kommer under 20 grader. Begge dele kan fungere – men der er nogle principper, som gør det lettere at finde din egen temperatur.
Hvorfor temperaturen betyder noget
Kroppens kernetemperatur følger døgnrytmen. Om aftenen begynder den at falde, og faldet er en del af signalet til, at det er tid til at sove. Når vi ligger under dynen, afgiver kroppen varme gennem huden, især gennem hænder og fødder. Er omgivelserne for varme, bliver det sværere at komme af med varmen, og søvnen bliver lettere og mere urolig.
Er det omvendt for koldt, bruger kroppen energi på at holde varmen, og mange vågner af at fryse – typisk tidligt om morgenen, hvor kroppens temperatur er lavest.
Køligt, men ikke koldt
Det mest almindelige råd er et soveværelse, der er nogle grader køligere end stuen. Mange trives med en temperatur i den lave ende af det normale indeklima, kombineret med en dyne, der passer til rummet. Der findes ikke én korrekt temperatur, fordi dyne, nattøj, kropsbygning og vaner betyder lige så meget som termostaten.
Til spædbørn er rådene mere præcise: Sundhedsstyrelsen nævner en rumtemperatur på omkring 18–20 grader og understreger, at barnet ikke må blive overophedet. Læs mere på siden om børn og søvn.
Pas på kulde og fugt
Det klassiske danske soveværelse med radiatoren slukket hele vinteren har en ulempe: Kolde vægge og høj luftfugtighed er gode betingelser for skimmelsvamp og husstøvmider. Om natten afgiver vi fugt gennem ånde og hud, og i et koldt rum sætter fugten sig let på vinduer og ydervægge.
Derfor er det ofte bedre at:
- holde en jævn, moderat temperatur i stedet for at lade rummet blive helt koldt,
- lufte ud med gennemtræk et par gange om dagen,
- holde øje med kondens på ruderne om morgenen – det er et tegn på for meget fugt,
- lade sengen ligge åben og tørre en stund, før den bliver redt.
En del gør det, at de lufter grundigt ud og lukker vinduet, før de går i seng, og lader radiatoren stå på et lavt niveau. Det giver frisk luft uden at køle hele rummet ned.
Dynen er din vigtigste termostat
Det er lettere at justere dynen end hele rummets temperatur. En for varm dyne er en meget almindelig årsag til urolig søvn – især for personer, der sveder om natten. Overvej:
- en tyndere dyne om sommeren og en varmere om vinteren,
- to separate dyner, hvis I er to med forskellig varmeopfattelse,
- dyner med fyld, der leder fugt godt væk, fx dun eller uld.
Se mere om varmegrader og fyld på siden om dyner og puder.
Nattøj og sengetøj
Bomuld og hør er åndbare og gode til at tage fugt. Syntetisk nattøj kan føles varmt og klamt for nogle. Kolde fødder kan i øvrigt forsinke søvnen – et par tynde sokker kan hjælpe dem, der altid fryser om fødderne, fordi varmen så lettere afgives.
Varme sommernætter
De få virkelig varme nætter om året er svære i danske boliger, der er bygget til at holde på varmen. Nogle råd:
- Hold gardiner og persienner lukket i dagtimerne på solsiden.
- Luft ud sent om aftenen og tidligt om morgenen, når luften er køligst.
- Brug kun et lagen eller et dynebetræk uden dyne.
- En ventilator flytter luften og giver en kølende effekt på huden.
- Et lunkent – ikke koldt – bad før sengetid kan hjælpe kroppen af med varmen.
Sådan finder du din temperatur
- Sæt et termometer i soveværelset, så du ved, hvad temperaturen faktisk er.
- Prøv en uge med en lidt lavere temperatur og den samme dyne. Notér, hvordan du sover.
- Juster dynen frem for termostaten, hvis du fryser.
- Hold øje med fugt og kondens, så du ikke bytter én fordel for en ny gene.
Temperaturen er kun én del af soveværelset. Læs også om lys, luft og støj på siden om soveværelset og om husstøvmider i soveværelset.